Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Når I har fået tilbudt og accepteret en plads i Havblik, må I gerne kontakte vores pædagogiske leder Almedina på telefon 21 96 90 54 eller mail e17n@kk.dk. Her aftaler vi en dag for opstart. Det er også muligt at komme på besøg og se stuen inden, hvis I ønsker det. 

Vi lægger stor vægt på, at det skal være en tryg oplevelse at starte i Havblik - både for jeres barn, men også for jer som forældre. Lige så vel som vi skal lære jeres barn at kende, skal vi også lære jer at kende, og det er i opstarten, at den gode forældrekontakt bliver skabt.

Hos os er det børnene, der bestemmer, hvor længe opstarten varer. Nogle børn falder hurtigt til, for andre tager det længere tid, og det er helt okay. Det vigtigste for os er, at barnet er tryg ved at være i Havblik, for det er en forudsætning for barnets udvikling og trivsel.  

På barnets første dag er I her typisk en times tid, hvor jeres barn har mulighed for at udforske stuen og blive tryg ved de nye omgivelser. Her har vi også en uformel snak, hvor vi lærer jer og jeres barn bedre at kende. Vi vender madvaner, sovevaner, særlige hensyn m.m., så vi har de bedste forudsætninger for at give jeres barn en tryg start. Herefter tager vi en dag ad gangen, hvor vi kigger på jeres barns behov og sammen med jer taler om, hvad det næste skridt skal være. 

Ved opstart bliver I og jeres barn tilknyttet en primær kontaktperson.

Cirka et halvt år efter opstart bliver I inviteret til en statussamtale, hvor vi taler om, hvordan den første tid i vuggestuen er gået.