Underretninger

Efter Lov om Social Service § 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.

Fagpersoners underretningspligt

Efter Lov om Social Service § 153 har fagpersoner en særlig udvidet underretningspligt. Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. 

Kommunens pligt

Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen foretage en indledende vurdering af sagen. Hvis kommunen skønner, at der er forhold, der giver anledning til at tro, at barnet kan have behov for støtte, skal der iværksættes en grundig undersøgelse af barnets forhold efter servicelovens § 50, og på den baggrund vurderes, om barnet har behov for støtte.  

Den, der underretter, er ikke part i sagen

Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Kommunen skal dog senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretning sende en kvittering for modtagelsen.  

De sociale nævn og Ankestyrelsen har mulighed for af egen drift at gå ind i sager om særlig støtte til børn og unge efter reglerne i servicelovens § 65. Det betyder, at hvis en person mener, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som det har behov for, kan alle gå til Ankestyrelsen, der har mulighed for at gå ind i sagen, hvis den skønner, at der er behov for det. De sociale nævn og Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at handle i en konkret sag.

 Kilde: Social- og Integrationsministeriet

Tavshedspligt

Tavshedspligten gælder ifølge Straffelovens § 152, stk. 1, for "den som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv". Loven gælder alle medarbejdere, og f.eks. også råds- og bestyrelsesmedlemmer og pædagogstuderende. Tavshedspligten gælder såvel de kommunalt ansatte som ansatte i selvejende institutioner. 

Hvilke oplysninger er underlagt tavshedspligt?

Tavshedspligten gælder oplysninger om væsentlige offentlige eller private interesser. Dermed oplysninger om andres private forhold. ”Private forhold” er oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold (persondatalovens § 7). Og oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer o.l. (persondatalovens § 8).

Ud over de rent private forhold kan der være tale om andre fortrolige oplysninger. Det er f.eks. oplysninger om samlivsforhold, økonomiske herunder skattemæssige forhold.

Videregivelse af oplysninger

Selv om en oplysning er beskyttet af reglerne om tavshedspligt, kan der være situationer, hvor det er lovligt at videregive oplysninger eller der er en pligt hertil.

Det gælder f.eks. i underretningssager. En offentligt ansat har pligt til at underrette kommunen, når børns eller unges velfærd er truet, og i den forbindelse kan der lovligt gives private oplysninger om barnet eller familien.

Et samtykke kan naturligvis også gøre det lovligt og berettiget at videregive personlige oplysninger. Et samtykke skal være specifikt og udtrykkeligt, men der er ikke længere krav om, at et samtykke skal være skriftligt.

Samarbejdet i en institution eller mellem institutioner kan gøre, at det er berettiget og nødvendigt at udveksle fortrolige oplysninger. Det er relevant for udførelsen af arbejdet. Arbejder man inden for den samme myndighed, kan det også være relevant at udveksle fortrolige oplysninger om børn og familier, men grænsen mellem forskellige myndigheder kan gøre, at det ikke er lovligt. Fortrolige oplysninger må f.eks. ikke videregives mellem forskellige kommuner, eller mellem et dagtilbud og en skole, fordi der er tale om forskellige myndigheder.

Her skal der være et samtykke eller en lovregel om, at oplysningerne alligevel skal videregives, som der f.eks. er i underretningssager i forhold til familier, der flytter til en anden kommune.

Du kan læse yderligere om tavshedspligt i offentlig tjeneste på: www.retsinformation.dk

Kilde: www.bupl.dk